With an S on her chest...

Jeg vil godt lige hurtigt fortælle dig lidt om, hvor god din mor ved dig – Det er trods alt hende der bærer dig og nærer dig, og det gør hun med stor stolthed og korrekthed. Hun er styrken, kraften og lindringen i min hverdag, og jeg ved, at hun gør alt for at være det samme for dig

! Hun har lavet en madliste, hvor hun skriver ned hvad hun spiser, bare så hun kan være sikker på, at det bliver varieret nok
! Hun er næsten holdt helt op med, at spise slik, især chokoladen har fået den kolde skulder.
! Hun spiser istedet al den frugt hun kan komme i nærheden af!
! Hun har dobbelt-tjekket hvilke vitamin-piller der er bedst for dig
! Den ene dag havde hun købt pariser-toasts fordi hun havde en uimodståelig trang til lige netop det. Men da hun så kom hjem, fik hun dårlig samvittighed over, at de ikke ville være nærende nok, smed dem i fryseren og spiste noget andet!
! Tit, når hun har spist noget der ikke er særligt nærende, eller har taget et stykke slik, spørger hun mig om hun er en dårlig mor – Det er hun bestemt ikke, og det fortæller jeg hende også.
! Før vi tænkte på dig, var hun det sundeste menneske jeg kender – nu er hun endnu sundere!
! Hun arrangerer små traditioner til glæde for dig allerede nu (det skal jeg nok skrive mere om snart – Christmas is coming soon!)
! Hun køber økologisk undertøj, så det der er tættest på dig er helt fri for skadelige ting og sager
! Hun vil kun have økologiske ting til dig, når du endelig kommer til verden!
! Hun gør alt hvad der står i hendes magt, for at du kan fortsætte med at være sund og rask og vokse dig stor og stærk!

Du skal vide, at din mor er meget stærk og gør alt hvad hun kan for at i begge to kan have det godt. Hun passer rigtig godt på dig, og jeg er sikker på, at hun bliver verdens bedste mor den dag du bliver født... hun er allerede godt på vej. Dette indlæg er på ingen måde fyldestgørende eller din mor værdigt. Det er et hurtigt forsøg på, at forklare dig hvor meget din mor gør for dig allerede inden du er kommet til verden, du skal jo nok snart få syn for sagen. Din mor har fortjent al den ros man ville kunne opdrive ude i den vide verden, men her vil jeg nøjes med, at fortælle dig, at du ikke kunne ønske dig en stærkere, bedre, sundere, smukkere eller klogere mor end hende du har!

JEG ELSKER HENDE OG JEG VED AT HUN ELSKER DIG!

Coach!

Jeg sad netop og læste et spændende indlæg på http://www.cultureby.com/, Grant McCrackens fremragende blog. Indlægget handlede om Bill Belichick, ekstremt kontroversiel, yet succesfuld coach for New England patriots i NFL. Her faldt talen pludselig på hvad en "coach" så er for en størrelse - Så for at minde mig selv om hvordan den rolle kan udfyldes, kommer her et lille citat:

"Coaches are that most elemental of creatures. He's the one charged with taking dreamy kids and introducing them to the harsh realities of the world. Coaches are supposed to be what they are and not another thing. They are our reality principle, or, better, our reality principles."

Noget af et ansvar sådan at skulle være virkelighedprincip, men ikke desto mindre et ansvar som skal tages af de voksne der nu engang findes i barnets verden, i.e. ikke mindst mor og far!

Glæder mig

Jeg glæder mig meget til at du kommer ud til os. Jeg glæder mig til at se dig, at røre ved dig, at høre dig grine, græde, trække vejret og pludre. Jeg glæder mig til at du er hos os, og vi endelig kan være en lille familie. Jeg glæder mig til, at du ikke kan sove en søndag nat, og vi to bliver nødt til at stå op og se NFL sammen. Jeg glæder mig til dig!

post-prelude - nu med mere eftertanke

Nu har jeg tænkt meget over hvad det er jeg vil med denne blog, og det overordnede mål som jeg beskrev i debut-indlæg står stadig ved magt... der er bare en masse ting jeg gerne vil fortælle dig, og det kan jeg jo lige så godt gøre her... så får jeg det ud, og selvfølgelig er det ikke det samme som, at sige ting direkte til dig, men det føles lidt sådan. Jeg skal nok fortælle dig en helt masse om din første tid inde i din mors mave, din mor, din far og alle de andre, når du først kommer ud til os. Men her inden du er kommet til verden, har jeg allerede et stort behov for, at fortælle dig ting og sager, så nu kommer der altså også noget til dig her på bloggen engang imellem... så kan du vel også læse det når du engang kommer i skole, og får fornøjelsen af at læse og skrive (To ting dine forældre sætter meget stor pris på – Mor læser og far skriver!). Det er selvfølgelig betinget af, at Internettet består til den tid, og at mine ord og tanker om, og til, dig stadig eksisterer et sted derude i cyberspace, eller måske bare på en server et mere eller mindre eksotisk sted.

Prelude - formål og andre mål

Stien der langsomt og usikkert folder sig ud foran en kommende far, og ganske sløret visualiserer sig for hans stolte øjne, er både lang, snørklet og meget bekymrende. Derfor har jeg i min søgen efter, at hjælpe mig selv tage de første spæde skridt ud af føromtalte sti, eller planke om man vil (Måske er det egentlig en mere passende metafor, da jeg frygter pludselig, at tage et tøvende skridt ud i det rene ingenting, og simpelthen bare falde...) besluttet mig for, at starte endnu en blog. Jeg vil her forsøge, at dokumentere min egen søgen efter, at blive en god, kærlig, omsorgsfuld (ord der ikke fandtes i mit eget forråd, før jeg mødte min smukke Nanna!) og, for alle implicerede parter, tilfredsstillende far – Helst verdens bedste faktisk... man skal jo stile højt, right!?

I og for sig, er dette dokument ikke tiltænkt andres øjne, hverken venner, familie, andre i selvsamme prekære situation eller mit endnu ufødte barn. Det er et værktøj, der skal motivere og hjælpe mig ud af stien imod faderskabet – Ganske egoistisk ville nogen måske mene, men jeg gør det jo, som sagt for alle implicerede parter: Først og fremmest min egen lille familie, smukke Nanna og Baby, men også for at de mere perifære dele af familien og mine venner vil kunne se et elsket lille barn, og en ny lille familie udfolde sig på smukkeste vis. Det er det der er mit mål,og jeg vil ikke lade noget eller nogen stoppe mig... især ikke mig selv!

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg generelt er meget dårlig til at italesætte problemer, hvilket må siges at være ganske rigtigt, det er bestemt ikke min stærke side. Og da jeg så i løbet af denne uge i faget Kontekstuel Branding, blev gjort opmærksom på af vores selvudnævnte socialkonstruktivistiske underviser, at hvis ”ting” ikke bliver italesat, så eksisterer de ikke (god fuckin’ pointe!), følte jeg mig nødsaget til, at udvikle mig på det punkt – Og hermed mine første forsøg udi, at italesætte mine egne følelser og tanker omkring min kærestes graviditet og vores kommende barn... jeg ved godt, at det burde være mere verbalt end en blog, men babysteps du ved – det her er jo bare starten, jeg skal nok blive bedre... You make me step my game up!

For hånden værende dokument vil blive en blanding af, for graviditeten, mig selv og Baby, relevante tanker, følelser, billeder, links og alt sådan noget – Altså som nævnt, en dokumentation af min rejse imod at blive en god far for det barn jeg kun har set på scanningsbilleder og følt gansk let igennem Nannas bløde maveskind, men som jeg allerede elsker højere end noget andet her i livet... en kærlighed som min menneskelige utilstrækkelighed på ingen måde tillader mig at beskrive i hverken ord, billeder eller med andre virkemidler – Du er min øjesten, og jeg vil altid være der for dig, ALTID!