Stien der langsomt og usikkert folder sig ud foran en kommende far, og ganske sløret visualiserer sig for hans stolte øjne, er både lang, snørklet og meget bekymrende. Derfor har jeg i min søgen efter, at hjælpe mig selv tage de første spæde skridt ud af føromtalte sti, eller planke om man vil (Måske er det egentlig en mere passende metafor, da jeg frygter pludselig, at tage et tøvende skridt ud i det rene ingenting, og simpelthen bare falde...) besluttet mig for, at starte endnu en blog. Jeg vil her forsøge, at dokumentere min egen søgen efter, at blive en god, kærlig, omsorgsfuld (ord der ikke fandtes i mit eget forråd, før jeg mødte min smukke Nanna!) og, for alle implicerede parter, tilfredsstillende far – Helst verdens bedste faktisk... man skal jo stile højt, right!?
I og for sig, er dette dokument ikke tiltænkt andres øjne, hverken venner, familie, andre i selvsamme prekære situation eller mit endnu ufødte barn. Det er et værktøj, der skal motivere og hjælpe mig ud af stien imod faderskabet – Ganske egoistisk ville nogen måske mene, men jeg gør det jo, som sagt for alle implicerede parter: Først og fremmest min egen lille familie, smukke Nanna og Baby, men også for at de mere perifære dele af familien og mine venner vil kunne se et elsket lille barn, og en ny lille familie udfolde sig på smukkeste vis. Det er det der er mit mål,og jeg vil ikke lade noget eller nogen stoppe mig... især ikke mig selv!
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg generelt er meget dårlig til at italesætte problemer, hvilket må siges at være ganske rigtigt, det er bestemt ikke min stærke side. Og da jeg så i løbet af denne uge i faget Kontekstuel Branding, blev gjort opmærksom på af vores selvudnævnte socialkonstruktivistiske underviser, at hvis ”ting” ikke bliver italesat, så eksisterer de ikke (god fuckin’ pointe!), følte jeg mig nødsaget til, at udvikle mig på det punkt – Og hermed mine første forsøg udi, at italesætte mine egne følelser og tanker omkring min kærestes graviditet og vores kommende barn... jeg ved godt, at det burde være mere verbalt end en blog, men babysteps du ved – det her er jo bare starten, jeg skal nok blive bedre... You make me step my game up!
For hånden værende dokument vil blive en blanding af, for graviditeten, mig selv og Baby, relevante tanker, følelser, billeder, links og alt sådan noget – Altså som nævnt, en dokumentation af min rejse imod at blive en god far for det barn jeg kun har set på scanningsbilleder og følt gansk let igennem Nannas bløde maveskind, men som jeg allerede elsker højere end noget andet her i livet... en kærlighed som min menneskelige utilstrækkelighed på ingen måde tillader mig at beskrive i hverken ord, billeder eller med andre virkemidler – Du er min øjesten, og jeg vil altid være der for dig, ALTID!
I og for sig, er dette dokument ikke tiltænkt andres øjne, hverken venner, familie, andre i selvsamme prekære situation eller mit endnu ufødte barn. Det er et værktøj, der skal motivere og hjælpe mig ud af stien imod faderskabet – Ganske egoistisk ville nogen måske mene, men jeg gør det jo, som sagt for alle implicerede parter: Først og fremmest min egen lille familie, smukke Nanna og Baby, men også for at de mere perifære dele af familien og mine venner vil kunne se et elsket lille barn, og en ny lille familie udfolde sig på smukkeste vis. Det er det der er mit mål,og jeg vil ikke lade noget eller nogen stoppe mig... især ikke mig selv!
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg generelt er meget dårlig til at italesætte problemer, hvilket må siges at være ganske rigtigt, det er bestemt ikke min stærke side. Og da jeg så i løbet af denne uge i faget Kontekstuel Branding, blev gjort opmærksom på af vores selvudnævnte socialkonstruktivistiske underviser, at hvis ”ting” ikke bliver italesat, så eksisterer de ikke (god fuckin’ pointe!), følte jeg mig nødsaget til, at udvikle mig på det punkt – Og hermed mine første forsøg udi, at italesætte mine egne følelser og tanker omkring min kærestes graviditet og vores kommende barn... jeg ved godt, at det burde være mere verbalt end en blog, men babysteps du ved – det her er jo bare starten, jeg skal nok blive bedre... You make me step my game up!
For hånden værende dokument vil blive en blanding af, for graviditeten, mig selv og Baby, relevante tanker, følelser, billeder, links og alt sådan noget – Altså som nævnt, en dokumentation af min rejse imod at blive en god far for det barn jeg kun har set på scanningsbilleder og følt gansk let igennem Nannas bløde maveskind, men som jeg allerede elsker højere end noget andet her i livet... en kærlighed som min menneskelige utilstrækkelighed på ingen måde tillader mig at beskrive i hverken ord, billeder eller med andre virkemidler – Du er min øjesten, og jeg vil altid være der for dig, ALTID!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar