søndag den 4. november 2007

post-prelude - nu med mere eftertanke

Nu har jeg tænkt meget over hvad det er jeg vil med denne blog, og det overordnede mål som jeg beskrev i debut-indlæg står stadig ved magt... der er bare en masse ting jeg gerne vil fortælle dig, og det kan jeg jo lige så godt gøre her... så får jeg det ud, og selvfølgelig er det ikke det samme som, at sige ting direkte til dig, men det føles lidt sådan. Jeg skal nok fortælle dig en helt masse om din første tid inde i din mors mave, din mor, din far og alle de andre, når du først kommer ud til os. Men her inden du er kommet til verden, har jeg allerede et stort behov for, at fortælle dig ting og sager, så nu kommer der altså også noget til dig her på bloggen engang imellem... så kan du vel også læse det når du engang kommer i skole, og får fornøjelsen af at læse og skrive (To ting dine forældre sætter meget stor pris på – Mor læser og far skriver!). Det er selvfølgelig betinget af, at Internettet består til den tid, og at mine ord og tanker om, og til, dig stadig eksisterer et sted derude i cyberspace, eller måske bare på en server et mere eller mindre eksotisk sted.

Ingen kommentarer: